Det er så underligt ikke at kunne kende sig selv mere, jeg plejer at være den livsglade pige der altid griner og har et smil på læben, jeg har ikke grint eller smilet i 3 dage, jeg har spist minimalt mad her de sidste par dage, for bliver nød til at spise bare lidt? .. Den følelse af at jeg ikke kan gå ud fra mit hus, se tv eller snakke med min familie uden tårene begynder at løbe, dræber mig langsomt, hvad er der sket med mig? :-(
Rastløshed, tåre og forvirring er hvad min hverdag består af lige fortiden..
Jeg savner ham sååå meget, jeg vil have min hverdag tilbage... :-((
Jeg savner ham sååå meget, jeg vil have min hverdag tilbage... :-((

Ingen kommentarer:
Send en kommentar