Men det hele startede søndag aften da jeg sidste gang red Smokie min elskede pony, tårene løb ned af kinderne på mig og havde svært ved at ride ham ordenligt, så det blev bare til en skridt tur.. Jeg var i stalden 7 timer den dag bare for at være sammen med ham, han har været min pony i 7½ år, og vi har vundet utallige stævner, og været berygtet på stævnebanerne, vi har været på stranden at bade, ride solopgangstur, julestævne, fastalavnsstævne, jeg ved ikke hvad vi ikke har gjort og startet.. Har meget svært ved at forholde mig til at det hele er slut nu.. Da jeg kom fra stalden kunne jeg slet ikke samle mig selv og mine tanker, jeg sad bare og græd i en time på mit værelse, jeg nåede kun lige ind for døren hvor jeg bare faldt til jorden, Imorgen skulle jeg sige farvel til mit livs højdepunkt. Og her begyndte noget som egentlig gør mig lidt bange, jeg har ikke lyst til at være på computeren, høre musik, se fjernsyn, have lyset tændt, skrive smser, sove eller spise.. jeg har ikke lyst til noget som helst ligger bare i min seng med tårene løbenede ned af kinderne, og er fuldstændig tom for følelser, jeg ligger bare og tænker på ham.. Jeg sov overhovedet ikke fra søndag til mandag, og jeg tog ikke i skole, da jeg simpelthen ikke ville kunne klare det mentalt, jeg tilbragte hele dagen fra kl 10, til klokken 20 i stalden hvor jeg bare hyggede med ham, det var det eneste jeg havde lyst til, så det var det jeg gjorde, da klokken blev 20.00 kom min mor, og vi stod og snakkede og lidt efter kom Louise og Christian dem som har købt ham, jeg fik givet ham det sidste udstyr på og trak ham ud i traileren, han stod bare derinde og så, så forventningsfuld ud, somom han troede vi skulle til stævne eller noget anden spændenede, jeg havde bestemt mig for ikke at græde foran ham, så det gjorde jeg ikke, selvom det har været det hårdeste at skulle se ham køre væk.. :-( uden mig.
Jeg kørte hjem, og kastede mig i sengen og her lå jeg.. fuldstændig tom for andre følelser end sorg, jeg har aldrig haft den her følelse før, jeg lå og krampede, rystede og græd på samme tid.. Jeg savner ham, jeg har ikke spist, sovet, hørt musik, været rigtig på computeren eller været i skole siden søndag morgen, jeg har ikke lyst til noget som helst har ikke lyst til at være sammen med nogen, jeg vil bare være alene, eller sammen med ham..
Det gør det så ikke meget bedre at alle fra byen snakker om mig, og alle spørger om rygtererne, og der er så meget drama. jeg har virkelig ikke temprement til at skulle diskutere eller forsvare mig selv lige for tiden, jeg er fuldstændig knækket, jeg kan ikke smile, grine eller noget som helst. Hele mit liv er fuldstændig blevet fucket op på 9 dage, jeg ved ikke hvordan jeg skal komme igennem, det uden Smokie, og jeg stoler ikke på nogen lige nu overhovedet føler alle har vendt sig imod mig.. Lige nu har jeg svært ved at se hvordan jeg skal komme igennem det her overhovedet, når det eneste jeg gør er at ligge i min seng og kigge op i loftet med tåre løbene ned af kinderne..
Im broken. ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar