Stopper med ridning.. En hård, med nødvendig beslutning..

Stopper med ridning.. Den sværeste beslutning i mit liv.

- Jeg er stoppet med at ride, da jeg fuldstændig mistede lysten efter Smokie var solgt. Jeg knækkede stortset mentalt sammen, da han har haft en kæmpe betydning i mit liv, og derfor var det utrolig hårdt at skille sig af med ham. Jeg mistede lysten lige så snart han var solgt, da jeg ikke følte en grund til at fortsætte uden ham. Jeg ville ikke få mulighed for at ride alle de store pony stævner mere, og opleve alt det som jeg gjorde med Smokie, og det gjorde at jeg besluttede, at det skulle stoppe her.

Smokie er blevet solgt til en 9-årig pige, Caroline johansson, og de har allerede sendt en masse billeder og de er helt forelskede i ham.. Han har det fantastisk, og kunne ikke drømme om et bedre hjem, end hos Caroline. Jeg er så taknemmelig for at vi fandt sådan et godt sted til ham, da jeg faktisk plagede min mor i flere måneder om at kunne beholde ham, og bare lade ham gå derhjemme.. Men jeg vidste at det bedste ville være at lade ham blive ved med at gøre det som han er bedst til... At vælte dressur banerne, og forbavse alle med sin gang og udstråling, og føre flere ryttere til tops, ligesom han gjorde med mig. Og vi kunne ikke have drømt om nogle bedre ejere end Carolines’s familie. Han kommer til at få det så godt sammen med dem..

Jeg har 2 rigtig fine heste gående derhjemme, men eftersom at jeg har mistede lysten for ridning, bliver de  ikke rigtig redet ude til stævnerne, eller her hjemme, jeg har også mit lille føl som er en minismokie, jeg nænner ikke at sælge det da jeg fik ham i fødseldagsgave, han er kun ½ år gammel ham beholder jeg indtil jeg kommer hjem fra usa, og håber så at jeg har mere mod på at ride igen der. De 2 andre fanstastiske heste bliver solgt på auktion til hingstekåringen. Har redet dem begge en sidste gang idag, fordi der skulle filmes og tages billeder til en salgs annonce, og det var forfærdeligt! Jeg havde ingen lyst, og følte mig beskidt da jeg satte mig sadlen, havde bare lyst til at hoppe af igen.. Men jeg gjorde det for Helles skyld (hestenes ejer)
Jeg føler ikke jeg har noget at kæmpe for, uden Smokie. Men jeg vil gerne takke alle de fantastiske mennesker som har hjulpet mig helt derop, hvor jeg endte. Vibeke jeske, den træner som nok har givet den allerbedste hjælp med Smokie, som jeg kunne drømme om. Hun har rykket mig fra en lille urutineret rytter, som fløj rundt i sædet med armene over hovedet, til at kunne være med til DM og Ecco Cup, og endda med placeringer. Det betyder mere end noget andet for mig.

 De sidste 7½ år har været de bedste i mit liv. Det har bogstaveligt talt kostet blod, sved, og tårer til at nå op til tops. Jeg har kæmpet mig frem, været igennem så mange nedture, men fik altid afvide at jeg ikke skulle give op. Og tilsidst gav det pote. Vi  formåede vi stadig at ligge i top 10 af alle de bedste kat. 2 dressurponyer i DK, og i top 20 af alle dressurponyer i DK.. Jeg har fået mange top 3 placeringer, jeg har måske hundredevis af rosetter. Men jeg har stadig haft de allerbedste ture, og det er hvad der betyder noget! Hellere få en fantastisk tur, måske med en nogle taktfejl, end at flå ponyen rundt, og være ved at ryge på røven, og få en roset. Jeg har aldrig forstået 'ponyfræs'. At flå din pony rundt, totaltsmadre munden på den, hugge sporene ind i siden på den, piske den utallige gange. Yay, hvor er det flot at du kan vinde med den ridning! Sådan..

Virkelig, der er så mange ryttere, selv på landsplan, der behandler ponyerne som lort. Som pengemaskiner, der bare skal hente placeringer ind til dem. Jeg har aldrig forstået det, og vil heller aldrig komme til det. Jeg kan komme ud fra en tur med flere taktfejle, slåen med hovedet og forkert anspring, og stadig have et kæmpe smil på læben, og bare grine lidt af det, og rose hesten.. Den har gjort hvad den kan? Hesten kan sgu ikke tænke så langt så den lige planlægger at den nok vil 'drille' dig på øvelse nummer 3, og derfor slå fra. Det er logik for et spædbarn. Men det er hvad jeg altid har fået afvide, og altid har lært. At en perfekt tur hvor du måske ender med en placering, kan tit være lige god eller næsten dårligere end når du får 3 fejl, men har haft en fantastisk rytme hele vejen rundt.

Jeg har tit prøvet hvor jeg har fået en placering, men har været så skuffet, fordi jeg overhovedet ikke følte at jeg fortjente den. Og så andre gange kommet ud helt vildt glad, måske med virkelig dårlige placeringer, og sagt hvor fin en runde det var. Det er dét der tæller. Rosetter er sgu bare en run papting, med nogle stof limet på. Det har aldrig betydet noget som helst for mig.

 Og det er noget af det som også har fået mig til at stoppe med at ride. Hvordan ridesporten snart kun går op i hvilken rideklub du er fra, og hvor mange penge din familie har. Jeg har altid redet fra den samme lille klub. . Jeg forstår ikke folk der for sådan en robotpony som bare kan det hele? Hvad er udfordingen så med at ride hvis du sætter dig op på en hest der kan det hele? Jeg ville hellere få en pony som jeg selv kunne lære op, eller en mere avanceret pony, så du rent faktisk lærer at ride, og ikke bare kommer op på en pony, som sikkert er blevet barret og alt muligt shit, til at være så ''fin'' som den er nu. Men ja, det er nok bare min mærkelige mening. Jeg er bare træt af ridesporten..

Nu har jeg været til klubstævner med nogle af de elever jeg underviste og  alle er mere imødekommende og venlige til klubstævnerne, imens til landsstævnerne, kan du fanme bare skride af helvedes til hvis du ikke står med Danmarks fineste pony med en syg afstammning, men hvad betyder det når min lille ponyblanding kommer ind og tæver dem alle sammen? Men det er åbenbart sådan det er. Man finder hurtigt ud af hvem ens rigtige venner er i ridesporten, og hvem der helst bare gerne vil ride på hold med dig fordi du henter gode procenter hjem.

Ridesporten handler nærmest kun om penge  og ”fineste” hest nu. Og det gør at jeg er så færdig med alt det her. Før handlede det om hvem der rent faktisk kunne ride, og ikke om hvem der har en pony som gør hele arbejdet. Jeg er taknemmelig for, at jeg ikke bare fik sådan en robotpony smidt i hovedet, og at jeg faktisk fik en svær pony, som jeg lærte at kende, og skulle have meget tillid til, før jeg overhovedet kunne så meget som at tænke på, at ride stævner. Jeg har lært så meget, og lært at det ikke bare er rosetter der betyder noget. Det der betyder noget for mig, er at du har et stærkt bånd til din pony, og arbejder som et team på banen. Måske får du ikke en placering hver gang.. Men du kan i det mindste fortælle til andre at du har kæmpet for at nå dertil hvor du er nu...

Jeg besøgte også Smokie, idag jeg skulle lige hjælpe lidt med ham, og han havde det godt, jeg fik lov til at ride ham lidt og det var fantastisk..

Kan nu for alvor sige jeg har pakket mine ridebukser væk, og alt mit rideudstyr er lagt væk. Det var hårdt, men har ikke noget at kæmpe for uden ponyen der lærte mig ALT!

Jeg bukker og takker for de fantastiske tider til hest/pony, jeg har haft men det må være nok for nu...

Tak for alt!